Julen står for døren

Sommeren er forbi og efterårsvejret kan allerede mærkes. De fleste mennesker føler sikkert, det er en trist tid, vi går i møde med mørke morgener, vinterdepressioner og kulde. Men så er det man kan glæde sig over julen, der er højdepunktet for de fleste mennesker om vinteren.

Mange danskere ser dog også julen, som en stresset tid med forberedelser af julemad, juledekorationer, gaveindkøb og økonomisk overtræk. Især økonomien kan være et stort problem for nogle familier, der føler sig nødsaget til at tage lån for at få råd til gaver og julemad.

Men der er heldigvis penge at spare, hvis du starter tidligt med indkøb af dine gaver. Der er nu ca. 3 måneder til jul, og du føler måske, at det er for tidligt at tænke på julen allerede. Det er det måske også, men du vil opleve, at du kan opnå store besparelser ved at købe dine julegaver i god tid. Det skyldes, at butikkerne udnytter højtiden økonomisk ved, at skrue priserne op omkring juletid, da det er der, de har årets største omsætning, ligesom de ved, at forbrugerne er villige til at betale prisen, fordi de ikke har andet valg. Dette viser sig også tydeligt kort tid efter jul, hvor butikkerne ofte starter udsalg allerede i slutningen af december, og fortsætter det meste af januar.

Selvom det er svært, at opnå de samme besparelser som i januarudsalget, kan det alligevel være fornuftigt at indkøbe de fleste gaver allerede i oktober og november måned. Det gælder derfor om, at få fat i ønskesedlerne fra familie og venner i god tid, så man kan få handlet hurtigst muligt. Det burde heller ikke være et problem for især børnene, da de fleste børn altid glæder sig til jul og tidligt har en idé om hvad de kunne tænke sig af legetøj og lignende.

Det er derfor muligt, at nedsætte det økonomiske pres ved juletid, ligesom man også vil have bedre overskud til julens traditioner, når de fleste gaveindkøb er foretaget i forvejen.

Leave a Reply

(c) Jule-Aften - bloggen om julen 2011-2012