De fleste danskere foretrækker sikkert at spise andesteg juleaften, frem for flæskesteg, gås eller kalkun. Dette skyldes generelt fastholdte traditioner fra barndommen, hvor man er opvokset med, at det er det mest naturlige at spise juleaften, og derfor gerne vil fastholdes i de minder. Men sådan har det ikke altid været i Danmark.
I gamle dage var julen præget af, at folk boede på landet, og det var derfor mest almindeligt, at der blev serveret gris i form af friskkogt svineskinke anrettet med et grisehoved med æble i munden. Dertil blev der også serveret medisterpølse, blodpølse og andre delikatesser fra grisen.
I 1800-tallet blev denne tradition dog ændret, da det blev almindeligt, at man holdte gæs på landet, fordi de blandt andet fungerede, som en betalingsafgift for bønderne til herremanden. Der begyndte derfor en tradition med, at spise gås juleaften på herregårdene. Senere i samme rhundrede bredtes traditionen med at spise gæs, fra at være forbeholdt de inere herskaber til at være normalt i det bedre borgerskab i byerne.
Men da bønderne og deres familier ikke var velhavende nok il at spise gås juleaften, måtte de nøjes med and, da det blev anset for, at mage næsten ligeså godt, som de dyre gæs. Senere spredtes dette også til at mfatte de fattige folk, der boede i byerne, så anden pludselig var ved, at ære en væsentlig konkurrent til gåsen.
I slutningen af 1800-tallet blev det, under indflydelse af ngelske juletraditioner, mere almindeligt at spise kalkun juleaften. Men på rods af kalkunens popularitet i England, har den aldrig formået, at kunne kabe tradition i Danmark, selvom den stadig er et populært alternativ til den prøde og traditionelle and fra barndommen.